Duejagt

Kur duerne ind

Prøv at efterligne tamduens kurren med munden, når skovduerne trækker i din læside og ikke interesserer sig for lokkerne. Sætter en due kurs mod dine lokkere, så bliv ved med at lokke til duen er på skudhold. Virkningen er en gang imellem ret fantastisk! 

Lokkemåge, -krage eller råge

Det kan give duerne en følelse af sikkerhed, når de flyver ind mod lokkerne, hvis der er opstillet en lokkemåge, -krage eller -råge i en afstand af 30-40 m. fra opstillingsmønstret.

Lokkere i træerne

Det kan ligeledes give duerne en følelse af sikkerhed – samt trækkende duer, som flyver bag skjulet, hvis der er ophængt/-sat lokkere i træer og buske omkring skjulet.

Skal duerne højt til vejrs, kan de f.eks. anbringes på en lang medestang (polestang). For at undgå reflekser i stangens lak, slibes denne med ståluld eller fint sandpapir.
Hele lokkeduer er at foretrække.

Duerne slår i den anden ende af marken

Vi har nok alle oplevet, at sidde i skjul ved en stor mark og haft den fustrerende oplevelse, at duerne har slået ned i den anden ende af marken.
Det kan selv de bedste lokkeduer have svært ved at konkurrere med, så hvad gør man så?
Man opsætter et fugleskræmsel, det eller de steder, hvor duerne foretrækker at slå ned. Det kan f.eks. bare være en plastikpose på en pind.
Duerne vil så finde et andet sted at slå ned, – og så er dine lokkeduer måske lige pludselig meget tiltrækkende.

Den vippende due

Vippende due

Anbring en lokkedue i en galge af galvaniseret ståltråd som vist på billedet. Så vil den vippe, når vinden blæser. Det skaber bevægelse i dit lokkemønster

Anbringer du en øsken bag det originale ophæng, vil duen indtage en ædestilling, alt efter hvor langt tilbage du anbringer øskenen.

Hastighed på duekarussel

Lokkeduernes flyvehastighed i en duekarrusel med to lokkeduer udregnes således:
Afstanden mellem duerne x 22 / 7 x antal omdrejninger pr. minut x 60 / 1000

En flyvehastighed på 25 – 30 km/t er et godt udgangspunkt.

Hvis du vil vide mere om duejagt er her et link til en side der fortæller alt om due-jagten http://duejagt.dk