Beskrivelse
Fasanhannen, kokken, er velkendt og let genkendelig med sin skinnende rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet i brune farver, hvilket camouflerer hende under rugning og ungeopfostring, som hannen slet ikke deltager i.

Levested
Fasanen stammer oprindeligt fra Asien og er underopdelt i 31 geografiske racer. Allerede i oldtiden blev den indført i Grækenland og videre herfra til Det Romerske Rige. Fasanen kom første gang til Danmark i 1562 under Frederik II., men de første succesfulde udsætninger fandt først sted i 1870’erne. Herefter spredte fuglen sig hurtigt, og den findes i dag over hele landet, dog med størst tæthed i Østjylland og på Øerne, især Bornholm. Særlig store tætheder findes i områder med stor udsætning i jagtøjemed. Fasanen lever især i varieret landskab med dyrkede marker, læhegn og småskove, men det er dens tilpasningsdygtighed, også til andre landskabstyper, der har gjort den så udbredt. Helt fraværende er den kun i deciderede byområder.

Kokkene etablerer om foråret territorier, som de markerer ved afpatruljering og ivrig skogren. Det er typisk det samme territorium, som hannen vender tilbage til år efter år, hvilket betyder, at en stor del af de helt unge hanner ikke formår at etablere et territorium. Hunnerne besøger så de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han. Typisk er det kun nogle få af hannerne, der formår at parre sig, men disse er så til gengæld yderst succesfulde, med mange hunner. Fasanen er standfugl, og når ynglesæsonen er slut, samles fuglene i kønsopdelte småflokke og tilbringer således vinteren i det samme område.

Føde
Fasanen er ikke særlig kræsen i sit fødevalg. Den lever overvejende af planteføde, men tager dog også smådyr som biller, græshopper og snegle. Ungerne lever i den første tid af diverse småinsekter.

Bestandsudvikling
Bestanden herhjemme har været ret stabil fra midten af 1970’erne til midten af 90’erne for derefter at falde noget. Bestandsstørrelsen er påvirket af vildtpleje og fodring, således at der ikke er den store bestandspåvirkning af hårde vintre. Jagtudbyttet har været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med den øgede pleje og en årlig udsætning af ca. 1 million fugle. Faldet i rævebestanden op gennem firserne har påvirket fasanen positivt.